U 13-drenge regionsmestre og klar til JM
Det blev samlet til fire sejre og et knebent nederlag til SIF Fodbolds U 13-drenge i A-rækken, da det gjaldt regionsmesterskabet i A-rækken i lørdags 2. februar i Gudumholm Hallen, og det rakte så rigeligt til en sikker førsteplads takket være de 12 point og en samlet målscore på 24-11.
U 13 A-drengene havde i deres indendørspulje hen over vinteren sikret sig førstepladsen takket være 10 sejre og blot et nederlag i 12 kampe, og SIF-gutterne fortsatte altså sejrsstimen i trin to, regionsmesterskaberne (nordjyske mesterskaber, red.).
De indledende runder havde en blandet besætning af U13 A-spillere, men regionsmesterskabet blev sikret med følgende besætning:
Fra venstre mod højre på gruppebilledet: Malthe Mejlholm, Emil Andersen, Bastian Bach, Benjamin Brosolat Johansen, Sebastian Støvring og Marcus Søndergaard.
- Resultaterne fra Regionsmesterskabet hos U 13 A-drenge:
- Fjerritslev IF - SIF (1) 1-4.
- Trekroner/Skovsgård - SIF (1) 3-4
- SIF (1) - Aars IK (2) 5-2
- Gudumholm IF (2) - SIF (1) 4-3
- Nørresundby FB - SIF (1) 1-8
SIF-holdet - 12 point - vandt dermed det nordjyske mesterskab foran Aars IK (2) - 10 point - og Gudumholm IF (2), der sluttede på 7 point. De tre hold sikrede sig adgang til JM-finalestævnet, der afvikles i Auning på Randers-kanten i weekenden 9.-10. marts.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/bestyrelsen/torben-moelgaard-aarets-sif-er/