Menu

U 14-pigerne klar til JM

image De to U 14-pigehold: (bagerst fra venstre) Emma Schau, Emma Bech Sørense, Josefine Tolborg, Cecilie B. Kristensen, Anna Andreassen, Kirstine Hansen, Ida Søndergaard og Panida Thamthura. (forrest fra venstre) Sarah Pape-Hansen, Laura Schmidt, Mille Sørensen, Cecilie Bech Rasmussen, Maiken Henriksen og Mathilde Pedersen. Foto: U 14-piger
Af Morten Bang Henriksen
13. februar 2017 kl. 09:23
En lang og spændende søndag i selskab med U 14-pigerne til regionsmesterskaberne (NM) i indendørsfodbold er nu vel overstået. SIF Fodbold havde hold med i både A- og B-rækken ved NM i Hadsund Hallerne - læs mere her...

Formiddagens program søndag 12/2 i Hadsund Hallerne stod på afvikling af mesterskaberne i U 14 B-rækken.

SIF-pigerne fik en hård opstart. Modstanderne fra SIV viste sig at være en alt for stor mundfuld, hvilket alle andre hold også måtte sande, og nederlaget på 0-3 var egentligt en ganske fornuftig præstation.
Med dernæst 1 point mod Aars og 3 point mod Hadsund samt de 3 point, der ventede i sidste kamp mod Terndrup (havde meldt afbud), havde holdet andenpladsen og kvalifikation til JM indenfor rækkevidde inden den sidst reelle kamp mod St. Restrup.
En intens kamp med godt fra spil fra begge hold rakte desværre ikke for Støvring-pigerne, som ikke fik omsat de store tilspillede chancer til mål - og så tabte vi desværre 1-4 og dermed også muligheden for at komme til JM.

JM-billetten kom i stedet i hus om eftermiddagen, hvor A-rækken blev afviklet. En række hvor Aalborg KFUM kom ud på toppen med maksimum point, men ikke uden kamp fra SIF-pigerne, som i den grad formåede at stresse de ellers boldsikre KFUM-piger. Et beskedent nederlag på 2-3 var en ærgerlig men acceptabel start.
Der blev til gengæld taget revanche mod de to andre KFUM-hold, der havde kvalificeret sig til NM. SIF-sejre på 4-1 og 5-0. Derudover kom der yderligere en sejr over SVIF 2 på 4-2.
Der skulle derfor vise sig, at den meget nervepirrende og medrivende fjerde kamp mod SVIF 1 skulle bringe mindst 1 point. Nede 0-2 kort inde i kampen så det ikke alt for overbevisende ud, men med vilje, fight og flot spil fik SIF-pigerne reddet et 3-3-resultat hjem.
Så var det bare at vente på stævnets sidste kamp, hvor SVIF 1 skulle vinde med mindst 10 mål for at tage JM-pladsen fra SIF-pigerne. Og det skulle vise sig at blive mere spændende, end vi brød os om. Heldigvis lykkedes det "kun" SVIF-pigerne at vinde 8-1, og JM-pladsen var vores.

En rigtig god afslutning på en lang dag med masser af god fodbold får nu en efterfølger i form af JM-finalestævne i U 14-A-rækken i første weekend i marts i Fredericia. Godt gået af SIF-pigerne, der på billedet herover ses sammen med NM-guldvinderne fra Aalborg KFUM.

De to U 14-pigehold fra SIF Fodbold: (bagerst fra venstre) Emma Schau, Emma Bech Sørense, Josefine Tolborg, Cecilie B. Kristensen, Anna Andreassen, Kirstine Hansen, Ida Søndergaard og Panida Thamthura. (forrest fra venstre) Sarah Pape-Hansen, Laura Schmidt, Mille Sørensen, Cecilie Bech Rasmussen, Maiken Henriksen og Mathilde Pedersen.

Med sportslig hilsen
Morten Bang Henriksen, en af trænerne omkring U 14-/U 15-piger i SIF Fodbold

Læs også om U 15-pigernes NM-deltagelse her, link til tidligere indlæg her på hjemmesiden:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-15-pigerne-10-sekunder-fra-jm/

 

Luk