U 15 Liga 2 faldt med æren i behold
- Onsdag 6. juni 2018, turneringskamp, U 15 Liga 2, drenge:
- Støvring IF - Hobro IK 1-3 (1-0)
- Støvring IF opstilling:
- Marius Thorsen - Hessel Oosterhof, Lasse Andersen, Marius Christensen, Magnus Dyrholm - Mads Rugren, Ulrik Kjærgaard, Albert Skouboe, Sylvester Jensen - Frederik Bargmann, Frederik Bak
- Scoringer:
- 1-0 Cornelius Christensen 30´
- 1-1 Hobro IK 45´
- 1-2 Hobro IK 53´
- 1-3 Hobro IK 58´
- Udskiftninger:
- Peter Harboe for Magnus Dyrholm 17´
- Cornelius Christensen for Frederik Bargmann 17´
- Frederik Bargmann for Sylvester Jensen 36´
- Magnus Dyrholm for Mads Rugren 36´
- Sylvester Jensen for Magnus Dyrholm 55´
- Mads Rugren for Frederik Bak 55´
Der var tale om en decideret skæbnekamp, da U 15-liga 2-drenge onsdag aften tog imod Hobro IK.
En sejr var nødvendig for at undgå nedrykning, idet Hobro IK inden kampen var det eneste hold, SIF kunne nå at overhale.
Det var derfor en flok særdeles motiverede SIF-spillere, der gik på banen for at forlænge opholdet i ligaen.
Første halvleg blev en ret ensidig affære. Hobro IK havde stort set bolden hele tiden imod en flok SIF´ere, der løb og løb og løb og virkelig kæmpede bravt. Det bevirkede, at Hobro ikke havde held med at skabe chancer, men det betød samtidig også, at når SIF endelig fik fat i bolden, så var kræfterne til at finde gode løsninger væk, og som oftest blev der tale om for mange lange "befriere".
Derfor blev det en stort set uafbrudt forsvarshalvleg, som SIF´erne set med defensive briller klarede storartet.
Det lykkedes endda også at få en scoring lige inden pausen. Mads Rugren erobrede bolden højt på banen og spillede flot Cornelius Christensen fri, der sikkert eksekverede til 1-0, og dermed en SIF-føring ved pausen, hvilket målt på udviklingen i første halvleg ikke var helt naturligt, men samtidig et glasklart bevis på den evige fight og det evige engagement SIF-spillerne lægger i præstationerne.
Fra start af anden halvleg så det ud til, at SIF spillemæssigt kom en anelse bedre med. Dette blev dog afbrudt, da en Hobro-spiller pludselig fra 25 meter sparkede bolden flot op i det ene målhjørne til udligning 1-1.
Det ændrede momentum, og fem minutter senere blev SIF ramt af et gult kort og efterfølgende 10 minutter i undertal. De 10 minutter benyttede Hobro til at afgøre kampen med yderligere to scoringer til samlet 1-3.
SIF forsøgte at satse i slutfasen men uden resultat og dermed et slutfacit på 1-3.
Om kampen siger en skuffet SIF-træner Rasmus Gissel:
- Med dette nederlag er vi rykket ned. Det er jeg ærgerlig over. Først og fremmest fordi kampene på det her niveau har gjort rigtig godt for spillerne, der har fundet ud af - og leveret - at man skal levere maksimalt hver gang for at have muligheden for point.
- Vi har reelt kun haft én kamp, hvor vi ikke har haft muligheden for point. Det var ude mod Aalborg KFUM, hvor vi taber klart 0-4. Alligevel rammer vi overliggeren med et kvarter igen ved stillingen 0-1, så måske var muligheden der faktisk også der. Alle andre kampe har på hver deres måde været tætte. Det er rigtig godt og sundt for spillerne, der dermed bliver presset i deres evne til at tage beslutninger og deres færdigheder på bolden.
- Kampen onsdag aften blev også tæt. Hobro IK havde godt nok bolden hele tiden, men alligevel var vi foran ved pausen.
- Vi spiller for dårligt på bolden i dag og evnede ikke at holde godt nok fast i den, når vi erobrede den. Derfor siger det også noget ekstra om drengenes fighterhjerter, at vi kæmper og kæmper og endda kommer foran.
Til sidst vandt Hobro IK, fordi de var bedst på dagen. Det må vi acceptere, og selv om jeg er ikke er stolt af kvaliteten i vores offensive præstation, er jeg stolt over at komme ind i et omklædningsrum efter kampen, hvor man kan se, at alle har givet alt, hvad de overhovedet havde. Så kan man som træner ikke forlange mere.
- Nu har vi to kampe, der kan bruges som forberedelse til foråret. Vi får - vurderet på hjemmekampen mod Holstebro - endnu en forsvarskamp i næste kamp ude mod Holstebro, og så håber jeg, at vi i sidste kamp kan slutte godt af på hjemmebane mod VUGH, som vi ikke har slået i hundrede år. To sejre i de kampe vil være lige præcis den afslutning drengene har fortjent.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/haard-skaebne-for-u-15-liga-2-i-viborg/