U 16 Liga 3-pigerne puljevinder med 2-2
Sidste kamp, inden rækken ombrydes, blev en våd omgang for U 16 Liga 3-pigerne onsdag 4/8 på Als Stadion
De ubesejrede SIF-piger kunne nøjes med uafgjort mod ASV for at vinde puljen.
Med et par afbud p.g.a sygdom på dagen og en del spillere som havde spillet skolefodbold på dagen, så vi trætte ud fra kampens start og overlod alt spillet til ASV, som efter kun syv minutter kunne bringe sig foran 1-0 på deres allerede tredje friløber.
Derefter fik vi styr på vores kæder og fik bedre fat i spillet.
Efter en halv times spil kom vi på 1-1. Marie Lassen spillede en bold i dybden ned bag ASV-forsvaret til Dea, som med venstrepoten køligt satte bold forbi målmanden til pauseresultat 1-1.
ASV satte fra anden halvlegs start os under stort pres og bragte sig fortjent foran 2-1 efter en times spil.
På et flot kontraangreb fem minutter senere tog Emilia Lønskov Liebach turen fra midt på banen, driblede forbi et afventende ASV-forsvar og satte bolden i kassen til 2-2.
De sidste 10 minutter blev spil mod vores mål, og kun takket være stærkt målmandsspil af Nicoline Søgaard holdt vi på mirakuløst vis ASV fra at score yderligere, så vi kunne gå fra banen med slutresultat 2-2 og det ene point, som var nok til puljesejren.
- SIF-truppen i 2-2-udekampen mod ASV - spillerne nævnt i alfabetisk rækkefølge: Cecilie Mandrup Skov, Cecilie Randrup Reiche, Clara Skøtt Poulsen, Dea Nimoni, Emilia Lønskov Liebach, Jessica Rosa Jacobi, Marie Lassen, Mathilde Grøn, Maya Lybeck, Mikkeline Abrahamsen, Nicoline Søgaard, Sine Brøndum og Sisse Vinther Schrøder-Jensen.
Fidusen gik med 10 stemmer fuldt fortjent til målmand Nicoline Søgaard .
Med sportslig hilsen
Bjarne Buster Foldager Pedersen, cheftræner for U 16-pigerne i SIF Fodbold
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/tre-sejre-paa-stribe-for-u-16-pigerne/