Menu

U 19 har sat sig selv under pres

image U 19-cheftræner Rasmus Numan Petersen og kompagni på U 19-mandskabet må ikke tabe søndagens hjemmekamp mod Sønderup/Suldrup IK Frem, hvis det skal blive til en plads i U 19 Liga 2 efteråret ud. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
27. august 2017 kl. 12:45
U 19-drenge får besøg af Sønderup/Suldrup IK Frem i dag (søndag 27/8) med kickoff kl. 14.00 i Kvalifikationsrækken, og SIF-mandskabet er en anelse under pres efter et 0-3-nederlag til puljens førerhold Aars IK i efterårspremieren - læs mere her...

Der er nemlig lynombrydning til henholdsvis U 19 Liga 2 og U 19 Liga 3 efter blot fire spillerunder i U 19-drengenes Kvalifikationsrække, og det er kun de to bedste hold i en pulje omfattende fem mandskaber, der kan være sikre på pladser i U 19 Liga 2 i det resterende fodboldefterår. Højeste U 19-niveau under DBU Jylland er U 19 Liga 1 (svarende til den gamle U 19 Vest), red.).

Og SIF-mandskabet har gjort det sværere for sig selv efter et 0-3-nederlag på udebane til Aars IK i deres efterårspremiere, og siden har Aars IK hentet yderligere to sejre og topper altså Kvalifikationspuljen med maksimumpoint ni for deres tre første kampe - af blot fire inden ombrydningen til U 19 Liga 2 og U 19 Liga 3.
Aars IK er dermed sikker på en plads i U 19 Liga 2 - kun Sønderup/Suldrup IK Frem kan vippe dem af førstepladsen - men både nr. 1 og 2 får adgangskort til U 19 Liga 2 efteråret ud. Aars IK mangler blot at møde Sønderup/Suldrup IK Frem inden ombrydningen.

Sønderup/Suldrup IK Frem er ligesom SIF-mandskabet kun noteret for én kamp - de har slået LKB/Gistrup 3-2, men SIF altså har tabt 0-3 til Aars IK.
En SIF-sejr i søndagens hjemmekamp mod Sønderup/Suldrup Ik Frem vil derfor lune gevaldigt i bestræbelserne på at indløse billet til U 19 Liga 2, mens et nederlag omvendt betyder et farvel andenpladsen og en plads i U 19 Liga 2 i det resterende efterår - i så fald vil Sønderup/Suldrup være på 6 point og bedst indbyrdes inden SIF's to sidste kampe i "ombrydningspuljen".

Der er en debutant i SIF-truppen til søndagens kamp. Rasmus Bøgh, der kan spille flere forsvarspladser, er kommet til som nyt islæt.

U 19-truppen til kampen mod Sønderup/Suldrup IK Frem, spillerne nævnt i tilfældig rækkefølge: Anders Dupont, Michael Rugren Andersen, Frederik Pind, Casper Henriksen, Casper Dyrholm, Malthe Christiansen, Rasmus Bøgh, Rasmus Brendborg, Kasper Møller Moes, Marcus Skovhus Pedersen, Sebastian Meyer Poulsen, Jens Janum Riis, Gustav Midtgaard og Andreas Pinstrup.

Luk