Referat af bestyrelsesmøde d. 12. februar 2024
Godkendelse af referat
Bestyrelsen fik en uddybende gennemgang af First Player undersøgelsen. Der var mange gode input til
det videre arbejde for den nye bestyrelse.
Det blev blandt andet fremhævet i undersøgelsen, at især trænere ønskede mere socialt på tværs af
årgangene.
Siden sidst fra Klubansvarlig
Christian Bak undersøger mulighederne for at sætte ladestandere op ved klubhuset. Dette er fordelagtigt
for både SIF medlemmerne og de hold, spillere og gæster der kommer langvejs fra. Evt. opsætning af
ladestandere koordineres med kommunen.
Christian Bak indhenter de sidste børneattester. Bestyrelsen har besluttet, at ALLE forældre med kontakt
til klubben skal aflevere børneattester.
DBU børnepolitikken er gennemlæst, drøftet og godkendt af bestyrelsen, Christian Bak fortsætter den
videre proces.
Christian Bak ændrer i informationerne omkring tilbagebetaling af kontingent, når kontingentet er betalt.
Christian Bak kigger på træningsplanen for foråret, og der tænkes i 3 rul for træningen således der bliver
plads til alle.
Martin Gudman er stoppet som pigeformand, og Christian Hadberg indstilles som ny.
Der har været tyveri i træningstiden i omklædningsrummene. Bestyrelsen har besluttet at der indhentes
tilbud på opsætning af camera i klubben som en præventiv foranstaltning.
Budget 2024
Budget for 2024 er godkendt og fremlægges på generalforsamlingen.
Regnskab 2023
Regnskabet for 2023 blev gennemgået for de seneste justeringer, og der mangler udelukkende
indarbejdelse af opgørelse af tøj. Derefter skal regnskabet forelægges revision og fremlægges
efterfølgende på generalforsamlingen.
Foreningsopgaven
Tovholdere for foreningsopgaven kan ikke fremadrettet anvende google docs til opgaven. Der skal findes
en anden løsning og der kigges på Plandesk som et alternativt.
Generalforsamling
Bestyrelsen drøftede den forestående generalforsamling og fordelte de praktiske opgaver i forbindelse
med denne. Efter generalforsamlingen planlægges afholdelse af de kommende bestyrelsesmøder.
Næste møder i Bestyrelsen
Planlægges efter afholdt generalforsamling
Referent
Gitte Hartung