Referat af bestyrelsesmøde marts 2025

Referat fra bestyrelsesmøde i Støvring IF Fodbold
Dato: Onsdag den 5. marts
1. Nyt fra Klubansvarlig
Christian Bak informerede om leveringen af borde og stole samt det samarbejde, der har været med Daarbak i denne forbindelse.
2. Indkomne forslag
-
Renovering af køkkenDer er et stort ønske om at opgradere køkkenet, så det matcher resten af klubhuset. Cafeteriaudvalget, Klubansvarlig, Klubkoordinator samt bestyrelsen samler forslag til en evt. ombygning/renovering. Disse forslag vil blive diskuteret på næste bestyrelsesmøde, hvor en endelig beslutning tages.
-
Tifo-udvalgEt nyt "Tifo-udvalg" skal etableres for at styrke SIF's synlighed og opbakning. I 2024 samledes 25-30 børn om at male bannere til Vildbjerg Cup med stor succes. Klubben vil oprette et "Tifo-skab", hvor alle hold kan låne flag, bannere, trommer og andre heppe-remedier. Bannere skal fremstilles af klubbens medlemmer, og der arrangeres samlinger, hvor interesserede kan hjælpe til.
3. Generalforsamlingen
De sidste praktiske detaljer vedrørende generalforsamlingen blev gennemgået. Formandens beretning blev drøftet og tilrettet.
4. Nyt fra formanden
Byggeprojektet er blevet godkendt af kommunen, og der indhentes nu tilbud fra forskellige håndværkere. Det forventes, at byggeriet påbegyndes inden for den nærmeste fremtid.
5. Tøjordning
-
Der udleveres klubtøj hvert andet år. Næste gang bliver i 2026.
-
Nyt udebanetøj er på vej og vil blive præsenteret snarest.
-
Klubben vil øge fokus på sociale medier for at informere medlemmerne om, hvornår de kan forvente nyt tøj.
Referent: Gregers Johannesen